Sitemap

    Kirkedage siden 1968

    Kirkedage er blevet afholdt hvert tredje år siden 1968


    2013 Kirkedage i Ålborg – Tema: Menneske hvor er du?
    2010 Kirkedage i Viborg – Tema: Mellem himmel og jord
    2007 Kirkedage i Haderslev – Tema: Kirke over grænser
    2004 Kirkedage i Roskilde – Tema: Tro til tiden
    2001 Kirkedage i Århus – Tema: Sandhed gør fri
    1998 Kirkedage i Fredericia – Tema: Håb på trods
    1995 Kirkedage i Fredericia – Tema: Spiritualitet og menighedsliv, mødet mellem religioner,nord, syd, øst, vest og livsorientering
    1992 Kirkedage i Odense – Tema: Noget nyt er blevet til – om grænser, afgrænsninger og gennembrud
    1989 Kirkedage i Hillerød – Tema: Mellem syndflod og regnbue – danske kirkedage om miljø, mammon og mennesker
    1986 Kirkedage i Esbjerg – Tema: Og jeg så en ny himmel og en ny jord
    1983 Kirkedage i Silkeborg – Tema: Fred for både i dag og i morgen
    1980 Kirkedage i Ålborg – Tema: Frihed og fællesskab
    1977 Kirkedage i Holstebro – Tema: Grænser – at bekende Kristus i dag
    1974 Kirkedage i Haslev – Tema: Kristus i verden – kristne i verden
    1971 Kirkedage i Haslev – Tema: Mennesker i en ny tid – kirke i en ny tid
    1968 Kirkedage grundlagt i Haslev Mini-Uppsala ( efter Kirkernes Verdensråds gen.fors. i Sverige samme sommer )


     

    Derfor laver vi Danske Kirkedage

    Vi laver Danske Kirkedage, fordi vi tror, det har betydning for dansk kirkeliv, at vi samles på tværs af kirkesamfund og kirkelige retninger til gensidig    opmuntring, erfaringsudveksling og gudstjenestefejring.

    Formål for Danske Kirkedage


    Danske Kirkedage har til formål på bredest mulig økumenisk basis at samle mennesker om og til kristen forkyndelse samt til åben meningsudveksling, hvor man i fællesskab behandler kirkens opgaver og problemer i verden med henblik på praktisk engagement i samfundet – lokalt, nationalt, internationalt og økumenisk.

    Danske Kirkedage sigter mod at styrke deltagerne i deres kristenliv i hverdagen og til medansvar for forkyndelsen af evangeliet og for tjenesten for mennesker i deres aktuelle situation.

    Danske Kirkedage ser det som særligt værdifuldt
    at:


    • Kirkelig forkyndelse får vægt på kirkedagene, sådan at gudstjenestefejring og kirkelig inspiration og kirkelige problemstillinger fylder i programfladen. Ligeledes bør kirkelighed være en del af planlægningsfasen.

    • Fælleskirkelighed bliver synlig både i planlægningen og afviklingen af kirkedage.
    Det betyder, at det er vigtigt at sammensætte komiteen for Danske Kirkedage og udvalgene sådan, at de forskellige kirkesamfund er bredt repræsenteret. Der skal altså både være repræsentanter fra Folkekirken, Den Katolske Kirke og frikirkerne med i forberedelsesarbejdet.
    Det betyder også, at det i programmet for Danske Kirkedage skal tilstræbes at favne de forskellige kirkers særkender samt give plads for inputs fra forskellig
    kant og den kirkelige mangfoldighed.

    • Lokale, nationale og internationale bidrag inddrages på lige fod i kirkedagsprogrammet.
    Det er vigtigt, at de mange kirkesamfund og kirkelige organisationer, der
    udgør medlemsskaren af Danske Kirkedage inddrages i planlægningen, også selvom de ikke nødvendigvis er velrepræsenteret lokalt.

    • Praktisk engagement i verden bliver en tydelig del af programmet for at vise, hvorledes kirker og kirkelige organisationer konkret forholder sig til omverdenen både i Danmark og verden. Kirkens profetiske stemme for fred og forsoning og mod social uretfærdighed har altid været en del af Danske
    Kirkedage.