Download her lektor Johannes Nissens studiemateriale som pdf-fil
 

Himmel og jord i bevægelse

Forberedelses- og Inspirationsmateriale til Danske Kirkedage 2010 Af Johannes Nissen, Lektor Det teologiske Fakultet, Aarhus Universitet


I efteråret 2009 fik Johannes Nissen fra Kirkedagskomiteen en opfordring til at udarbejde et forberedelses- og inspirationsmateriale til Danske Kirkedage 2010. Den opfordring tog Johannes Nissen til komiteens store glæde i mod.

Fra komiteens side har Johannes Nissen fået frie hænder til udformningen af materialet. Samtidig er han blevet forsynet med de relevante oplysninger om valg af hovedtema, undertemaer mv.

Johannes Nissen har udarbejdet et materiale, som det er en berigelse for alle at fordybe sig i. Man kan således både i menigheden mødes for af  drøfte og gennemgå materialet, men man kan også selv læse det igennem.

Det er komiteens store ønske at mange vil ulejlige sig med at læse og studere materialet, det vil være med til at dialogen og samtalen ved de mange arrangementer, workshops og foredrag under temaet Himmel og jord i bevægelse,  bliver god og givende.

I forlængelse af materialet holder Johannes Nissen en workshop i hver af Kirkedagenes spor, se programmet for nærmere information herom.

Komiteen