Tag Archives for " Herning 2019 "

KØB BILLET TIL HIMMELSKE DAGE PÅ HEDEN

Billetsalget er startet ’Gå med’ til Himmelske Dage på Heden 30. maj til 2 juni 019.

​’Gå med’ til Himmelske Dage på Heden 30. maj til 2 juni 2019. Så er billetsalget startet. Køb billetter til dig selv, din familie, venner, kirke og din næste. Billetterne kan købes på https://www.himmelskedage.dk/koeb-billet-nu/

Nyt podcast afsnit i serien Gå med…

​Vi har inviteret Anne Lisbeth Jepsen på en gåtur i vores podcast serie Gå med. Anne Lisbeth er aktiv i menighedsrådet i Ikast. Hun er en kender af himmelske dage, eller kirkedage som det har heddet før.

Så vi håber på, at få nogle fif til hvad man skal huske som ny, og hvilke ting hun husker fra de mange kirkedage hun har deltaget i.

https://www.podbean.com/media/share/pb-fmhba-a036a2

​Hør den forrige podcast her

Nu er der kun et år til Himmelske Dage På Heden

Næste år i Herning
Nu er der kun et år til!
 I Kr. himmelfartsferien næste år summer Herning by af liv og glade Himmelske Dage på Heden – deltagere. Og vi glæder os!
Der er masser af spændende tilbud på programmet – skraldegudstjeneste, pilgrimsvandring, eksistenslaboratorium på Herning Sygehus, gospelkoncert, bibelrefleksioner 5 forskellige steder i byen, meditationskoncert, kæmpe-kirkekaffe-bord, koncerter, et hav af workshops og seminarer samt et brag af en åbningsgudstjeneste på torvet og meget mere…

Indkvartering
I programmet for Himmelske Dage på Heden er der ikke tilbud om indkvartering. Det sørger deltagerne selv for. Derfor er det allerede nu, godt at gennemtænke, hvor du skal overnatte og bestille plads. Der bliver dog mulighed for, at ønske privat indkvartering, hvor man bor som gæster hos en værtsfamilie. Denne mulighed bliver tilgængelig på hjemmesiden i efteråret 2018. Meld gerne til, hvis I vil være med som værter. Der bliver også mulighed for campering ude ved Messecenter Herning, hvor man kan medbringe campingvogn eller telt.
 
Show i Boksen
Det er svært at sige Herning, uden at sige Boksen. Det er også tænkt ind i Himmelske Dage på Heden.
Lørdag aften er der planlagt en gigantisk show i Boksen for alle deltagerne på Himmelske Dage. Billet til showet er inkluderet i deltagergebyret. Desuden er det muligt at invitere vidt og bredt til denne begivenhed. En billet til showet er helt perfekt, når du står og mangler en gaveide til fødselsdag eller jul. Billetterne kommer til salg omkring uge 42.
 
Mangfoldigt program
Foråret har været booket op med møder med de mange udvalg, som målrettet og godt, arbejder med programmet for Himmelske Dage på Heden. Har din organisation påtænkte aktiviteter eller program til dagene, vil vi gerne høre fra jer snarest.

Kontakt: Anne Mie Skak Johanson

Følg også med på Facebook